At bruge mere tid i haven kan afstresse

j14

Der er nok mange, der kender til, at man nogle gange har brug for at trække stikket og bruge tid på noget, som ikke nødvendigvis tjener noget praktisk formål, men som mest bare er behageligt og afslappende. Man har nemlig brug for de her små øjeblikke, hvor man netop har tid til at afstresse, og disse øjeblikke kan man eksempelvis vælge at få i haven, som faktisk kan være et meget roligt og afslappende sted.

Fuglefløjt og grøn udsigt

Til at starte med er det jo bare meget afslappende i sig selv at sidde udenfor og lytte til og se på ting, som er helt naturlige, og som ikke er fremkaldt af alle hverdagens apparater, som den indendørs del af boligen nok er fyldt op med. Det kan eksempelvis give meget til ens dag, hvis man sidder og nyder sin morgenkaffe på terrassen uden telefon og andre former for forstyrrelser. Så kan man bare sidde og nyde de flotte, grønne omgivelser, og hvis man er heldig kan man også lytte til fuglefløjt og vindens susen.

En god bog i hængekøjen

Nogle gange har man nok brug for at lave lidt mere end bare at stirre ud i luften, selvom det selvfølgelig er ret afslappende. Derfor kan man supplere med en god bog, når man sidder og bruger tid udenfor. Hvis man godt kan lide bare at kigge lidt ud i luften og falde i staver, så kan man overveje, om det er en lydbog, man skal lytte til. Ellers er det meget givende at læse en fysisk bog, da man læser den i sit eget tempo og får tankerne hen på noget andet end de bekymringer, man måske har i hverdagen.

Selv havearbejde har en afstressende effekt

Nu er det primært aktiviteter, der er meget afslappende i sig selv, der er blevet nævnt ovenover, men noget så aktivt og praktisk som havearbejde kan faktisk også have en meget afstressende effekt på nogen. Der er selvfølgelig praktiske haveopgaver som rensning af tagrender, algerens og den slags, der er bedst at få klaret af professionelle, men der er rigtig mange simplere former for havearbejder, der sagtens kan give en rigtig god effekt på kroppen. Man er udenfor, man har tankerne på noget, der er meget fjernt fra arbejde og hvad der ellers kan stresse. Havearbejde kan altså næsten føles som en gave, hvis man har brug for at koble fra.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *