Her på siden har vi meget fokus på, hvordan du kan gøre din hverdag sundere og forbedre din generelle sundhed. Meget af det handler om kost og motion, men der er helt klart andre dele af hverdagen, der også kan kigges på, hvis du leder efter alle dele af netop dit liv, hvor du kan optimere. En af de vigtigste dele af vores liv er vores nattesøvn. Vi bruger over et helt liv omkring en tredjedel af vores tid på at sove. Derfor er det en vigtig del af livet, og derfor kan du med fordel have fokus på, om du kan forbedre din søvn på flere forskellige parametre. Det kan både være ved at tage et kig på det rum, som du sover i eller ved at kigge på din seng og de ting, som du sover med.
Seng, dyne og hovedpude
Først og fremmest er det relevant at kigge på dit sovegrej. Det er din seng, din dyne og din hovedpude. Sengen er altafgørende for din nattesøvn. Der findes umiddelbart ingen gylden opskrift på, hvordan den perfekte seng er, da det er meget individuelt. Derfor handler det om for dig, at du skal finde lige netop den seng, der passer perfekt til din krop. Din dyne og hovedpude er også vigtig for din nattesøvn, og du skal derfor ikke gå på kompromis med kvaliteten af det. Hvis du ikke synes, at din dyne er særligt god, så bør du kigge efter en ny type dyne. Du kan eventuelt overveje at få fingrene i en kugledyne, men der findes også mange andre forskellige slags, der kan fungere bedst for dig.
Optimer dit soveværelse
Sover du bedst, når der er helt mørkt omkring dig, så bør du optimere dit soveværelse med for eksempel mørklægningsgardiner eller natbriller. Det kan være afgørende for dine vågne timer og din aktive del af dagen generelt, at du får en god fast rytme om natten i forbindelse med din nattesøvn. Udover det mørke i rummet, så kan du overveje, om der er irriterende lyde omkring dig, der kan virke forstyrrende. Bor du i en lejlighed med mange naboer tæt på, så kan der være en del larm. Det kan også være, at du sover med åbent vindue om sommeren, hvorfor der kan komme en del larm ind i dit soveværelse. I så fald kan du overveje, om du kan sove bedre ved brug af ørepropper eller andre lyddæmpende features.